Film MP3 Læs her

Fede filosofi-links!
Nettet er fuld af super gode artikler om filosofi, her er nogle af dem - og listen bliver løbende opdateret her på Metafysisk Institut:

Sokrates

Sokrates var en græsk filosof, der levede for over 2000 år siden. Han er bl.a. kendt for at gå rundt på gaderne i Athen i Grækenland og stille filosofiske spørgsmål til alle og enhver. Dem der havde magten i Grækenland blev så irriterede på Sokrates, at de dømte ham til døden - straffen var, at han skulle drikke et bæger af den giftige skarntydesaft. Spændende historie, ikke? Læs mere om Sokrates her.

Grubleren
En skulptur af en mand, der tænker. Det er vist den mest præcise beskrivelse af Auguste Rodins skulptur "Grubleren." Og det at gruble - eller undre sig - er netop den vigtigste egenskab i filosofi. I "Sebastian og skrivemaskinen" er Sebastian og tante Ketty et smut inde i Glyptotekets Have, hvor de finder et filosofisk spørgsmål på Grubleren. Se her, hvordan Rodins skulptur egentlig ser ud.


Universet
Har du ikke tit tænkt på, om der findes liv andre steder i universet? Eller overvejet, hvordan verden egentlig blev skabt? Det er bl.a. noget af det, Sebastian tænker over i "Sebastian og skrivemaskinen" - og hvis du også er interesseret i universet så tjek rummet.dk - her kan du læse meget mere om galakser, stjerner supernovaer og meget andet.

Moral og etik
Kan du forestille dig, at du møder en klon af dig selv ved grøntafdelingen i Føtex? Det lyder lidt science fiction-agtigt, men faktisk kan det blive virkelighed inden ret længe. Men er det egentlig i orden at klone dyr og mennesker? På Etisk Råds hjemmeside kan du læse mere om, hvilke argumenter der findes i en etisk debat. Der er også et Etisk Forum for unge.

Metafysik
Fysik undersøger, hvordan verden hænger sammen. Og metafysik handler om den måde, vi tænker om verden på. Metafysik er en af de grundlæggende emner inden for filosofien - det er lidt svært at få styr på, men spændende! Du læse mere om metafysik her

Sprog - virkelighed
Vi er blevet enige om, at det er smart at kalde en bog for en bog - dvs. ord beskriver verden. Men kan vi også ændre verden ved at beskrive noget med bestemte ord? Der er jo stor forskel på, om vi kalder en person for åndssvag (som man gjorde tidligere) eller for udviklingshæmmet (som man gør i dag). Dvs. ord og begrber påvirker den måde, vi opfatter verden på. Hvis du er til ordsjov, så besøg wordle.net - her kan du skabe dine egne flotte ord-billeder. Tag en stil eller skriv en historie og sæt den ind i programmet, så genererer den et billede af dine ord. Smart, ikke?

Det vildeste overskæg
Skovsnegl. Mundkost. Kald det, hvad du vil. Men uanset hvad, så havde den tyske filosof Nietzsche det vildeste overskæg - tjek det lige ud. Nietzsche er bl.a. kendt for at sige, at Gud er død; det betyder, at der ikke længere er én sandhed, men at vi alle sammen har hver vores perspektiv og hver vores personlige sandhed. Og hvordan er det så lige, man skaber et samfund, hvor vi alle skal leve i fred med hinanden?

Kan du stole på det, du ser?
Der er masser af sjove eksempler på, at dine sanser kan snyde dig. Her kan du finde nogle illusioner og synsbedrag - men hvis vi ikke altid kan stole på vores sanser, så tager vi måske også fejl om noget, vi er sikker på er rigtigt? Hvad tror du?

De 10 vigtigste erkendelser
www.videnskab.dk kan du læse om de 10 største erkendelser, som naturvidenskaben er kommet frem til gennem tiderne. Det er 10 erkendelser, som også betyder meget for den måde, vi opfatter os selv på.

Søg på siden Seneste forumindlæg
Blog
Det Andersenske Forlag     Hammerensgade 1, 2. sal     1267 København K     32 84 32 40     andersen@andersenske.dk