Hvor kommer du fra?

I “Hvor kommer du fra, Sebastian?” skriver A-klassen opgave om evolution. Deres opgave kommer her:

Hvad er evolution for noget? kranium
Evolution betyder udvikling. Udvikling er, når ting forandrer sig.

Når man snakker om evolutionen i forhold til dyr eller mennesker, så handler det om, at livet udvikler sig. De forskellige arter forandrer sig.

Mennesket har også forandret sig. Vores forfædre for rigtig længe siden var aber.
Nu er vi mennesker, fordi vi har forandret os.

Hvordan foregår evolution?

Alt liv kopierer sig selv ved at få børn – det er det, der hedder »reproduktion«.

Hver gang, man kopierer noget, kan der opstå en fejl. Det giver forskellighed – det var det, som Darwin kaldte »variation«.

Og når der er forskelle på ting, så er der også noget, som virker bedre eller er mere praktisk end noget andet, og det har større succes. Det betyder, at noget andet ikke har lige så stor succes, og så dør det måske.

Det kalder man »udvælgelse«, også selvom der ikke er nogen, der sidder og vælger. Det sker bare. Det kaldte Darwin »selektion«.

Evolution er reproduktion-variation-selektion.

Eller: (fejl)kopiering-forskellighed-udvælgelse.

Hvordan det hele startede …
Engang for over 3.000.000.000 år siden, var der ikke noget liv på Jorden overhovedet. Der var kun grus og sten og metal og ild.atom

Metal og grus og sten og vand og alle døde ting er sammensat af molekyler. Molekyler er sammensat af atomer. Atomer er sammensat af partikler.

Det er mængden og sammensætningen af partikler, der bestemmer, hvordan et atom ser ud. Der er i alt 90 forskellige slags atomer i naturen. Alt andet er bygget af dem.

Det er sammensætningen af atomer, der bestemmer, hvordan molekyler ser ud. Der er uendelig mange slags molekyler. Sukker er et molekyle.

Det er sammensætningen af molekyler, der bestemmer, hvordan sten og vand og grus og alle andre døde ting og materialer ser ud.

DNA og molekyler
DNA er et meget særligt molekyle

Men der er ét molekyle, som kan noget, ingen andre molekyler kan: Det kan lave kopier af sig selv!

Det hedder DNA.

Her til højre kan du se en model af et DNA-molekyle, der drejer rundt.

DNA-molekylet er også sammensat af atomer.

DNA-molekylet kan dele sig ned langs på midten ligesom en lynlås. Når det bliver til to halvdele, så sørger det altid for, at de nye halvdele sætter sig sammen med de rigtige atomer.

Når de to halvdele hver især har sat sig sammen med nye atomer, er der nu to DNA-molekyler, som er helt ens.

På den måde laver DNA-molekylerne kopier af sig selv. De formerer sig.

DNA bliver til liv

DNA bygger celler, og celler er det, som alt liv består af.

DNA’et gør, at cellerne ved, hvor de skal sidde i forhold til hinanden. For eksempel, når de bygger et menneske. Hudceller sidder i huden, knogleceller sidder i knoglerne, hjerneceller sidder i hjernen. Det bestemmer DNA’et.

DNA er en slags trylle-molekyle, der kan bygge nye mennesker, dyr og planter. Det er ret vildt, når man tænker over det.

Evolutionens historie

For 14 milliarder år siden:
Universet bliver skabt.

For 4,6 milliarder år siden:
Vores Jord bliver skabt.

For 1,4 milliarder år siden:
De første encellede organismer lever. Fx bakterier.

For 560 millioner år siden:
Flercellede organismer kommer til.
For eksempel verdens første hvirveldyr: Pikaia.

For 160 millioner år siden:
Dinosaurerne og pattedyr lever på Jorden.

For 65 millioner år siden:
Dinosaurerne bliver udslettet.

For 15 millioner år siden:
De første aber.

For 6 millioner år siden:
Vores første forfader, der er ikke en abe mere, de hedder »Australopithecus«.

For 2,5 millioner år siden:
Homo habilis lever.

For 1,8 millioner år siden:
Homo erectus lever.

For 200.000 år siden:
Homo sapiens udvikler sig.

For 80.000 år siden:
Homo sapiens spreder sig fra Afrika til resten af kloden.

Charles Darwin
Den første, der skrev om evolutionen, hed Charles Darwin. Fordi »evolution« betyder »udvikling«, så kalder man også Darwins evolutionsteori for »udviklingslæren«.

Der var folk før Darwin, som havde spekuleret over, om livet var blevet til gennem en lang udvikling. Men Darwin var den første, der kunne forklare, hvordan det var gået til.

Han kaldte det reproduktion, variation og selektion. Det betyder kopiering, forskellighed, udvælgelse, og det er sådan alt liv er blevet til.

Darwin skrev om evolutionen i en bog, der hedder “Om arternes oprindelse”. Den udkom i 1858 og blev en stor sensation.

Dengang var næsten alle overbeviste om, at Gud havde skabt dyr, mennesker og planter. Da Darwin kunne forklare, hvordan dyr, mennesker og planter var blevet til, uden at Gud havde skab det, så var der mange, der blev vildt vrede på Darwin.

Især var der mange, der ikke troede på, at mennesket nedstammer fra aberne.

Der er vildt mange mennesker, som synes, det er i orden at se ned på andre, fordi de er anderledes. Det synes vi ikke. Det er cool at være anderledes. Men det er også godt at være ens.

Alle mennesker er ens inderst inde. Vi nedstammer nemlig det samme sted fra.

Vi er både ens og forskellige, og det er godt.

Hvis vi ikke var ens, ville vi ikke kunne forstå hinanden. For eksempel kan vi ikke forstå delfinerne, fordi vi ikke er ens. Vi kan heller ikke forstå vores hund. Vi kan forstå, at vores hund er glad eller sulten, men vi ved ikke, hvad den tænker, for den har ikke noget sprog.

Alle mennesker har sprog, og derfor kan vi snakke med hinanden og forstå hinanden. Vi kan også være glade for de samme ting og kede af de samme ting. Det kan vi, fordi vi er ens.

Men vi er også forskellige.

Hvis vi ikke var forskellige, ville vi alle sammen tænke på samme måde, og så ville vi aldrig kunne lære noget af hinanden.

Vi er en del af naturen
Den anden grund til, at vi synes, at evolutionen er vigtig, er, at det viser os, at vi er en del af naturen. Hvis naturen forsvinder, så forsvinder vi også. Derfor er det vigtigt at passe på naturen, for så passer vi også på os selv.

Det kunne de voksne godt lære noget af!

 

 

One Comment

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *