Der er så meget, vi ved. Men der er sikkert endnu mere, vi ikke ved.

Jeg synes tit, jeg hører de vokse sige, at de ved det ene og det andet. Men gør de virkelig det? For hvor meget ved vi, når det kommer til stykket? Er det ikke tit bare noget, vi gætter? Måske er det noget, vi har prøvet før, og så tror vi, at det også bliver sådan i fremtiden, men det er jo slet ikke sikkert.

Sokrates sagde for 2500 år siden, at den klogeste er den, der ved, at han ikke ved alting. Så det at være klog handler ikke bare om, at man ved en masse ting, men også at man er klar over, at der er mange ting, man aldrig kommer til at vide.

Så måske er det at være nysgerrig en form for klogskab – for selvom man måske ikke har svar på alting, så ved man, at man kan undersøge verden og at der findes flere forskellige svar.

/Sebastian

Mine forældre har hele tiden travlt. Enten skal de arbejde, handle, til møder, dyrke sport eller ordne huset.

De stirrer i deres telefoner og skal altid liiiiige et eller andet. Det er som om, at de har så travlt, at de ikke når det vigtigste: At se, hvor de er lige nu.

Når jeg bliver voksen, vil jeg ikke have travlt. Så vil jeg gøre som nu og bare være til.

/Sebastian

I Danmark har vi demokrati. Det betyder, at folket bestemmer. Vi vælger, hvem der skal være statsminister.

Nogle lande siger, at de er demokratiske, men alligevel ikke er det. Men hvorfor er der ikke nogen, der gør noget? Er det måske fordi, det er svært at blande sig i, hvad andre lande gør?

Jeg læste, at der er demonstrationer i Ægypten, fordi der er mange, der ikke er tilfredse med deres demokrati.

Jeg kunne i hvert fald ikke tænke mig at leve i et diktatur, hvor der ikke var frihed. Og hvor man ikke kunne sige, hvad man har lyst til. Men gad vide om man turde gøre oprør, hvis man boede i et diktatur?

/Sebastian