Anmeldelser

Anmeldelser og omtale
Sebastian-serien har fået mange fine anmeldelser. Her er et udpluk:

“Det er et mesterværk, læs den højt for 12-årige børn og børnebørn og vær selv til stede som guide, det vil De få et rigt udbytte af.”
Johannes Møllehave

“‘Sebastian og skrivemaskinen’ er et nyt, temmelig enestående, interaktivt bog- og webprojekt for de 10-12 årige … Denne bog er en oplagt gaveidé for forældre, bedsteforældre, tanter og onkler, som gerne vil bidrage til de unge generationers nysgerrighed og kreativitet.”
DK-nyt.dk

“Ethvert barn med tendens til tænksomhed bør få bogen i hånden – det vil sætte lidt struktur i tænksomheden og samtidig i høj grad udfordre barnets omgivelser.”
Weekendavisen

Bogens spørgsmål kan derfor fungere som springbræt til flere filosofiske samtaler, og det er sgu da “quality time”, der vil noget! … Derfor skal Sebastian og skrivemaskinen have de varmeste anbefalinger med herfra.”
Kulturkapellet.dk

“Det er livets store og små spørgsmål i børnehøjde. Og da jeg er kæmpestor Jostein Gaarder-fan, glæder det mig meget, at der er kommet denne bog. Jeg elsker filosofiske børnebøger, hvor det fiktive og det faktuelle blandes… Skynd jer ind på det metafysiske institut og glæd jer over livets mangfoldighed.”
Folkeskolen.dk

Der er masser af stof for tænksomme børn og deres forældre. Hvad er en dommer? Hvad sker der i en retssal? Hvad er retfærdighed? Hvorfor straffer vi? For Danmarks Domstole er der samtidig en særlig kvalitet ved bogen, at den giver fin indsigt i, hvad vi går og laver. En god gavemulighed,”
Børge Dahl, Højesteretspræsident

“… her er virkelig noget at komme efter. Jeg synes, politikere kunne lære en masse af denne bog, for det er som om, at den politiske samtale er totalt forstummet her i Dronningeriget.”
Bent Rasmussen, Skolebladet

“Og Skov gør det virkelig godt – fremragende faktisk; Hvor kommer du fra Sebastian? er en god roman med et realistisk (tidligt) teenage-univers, hvor evolutionstemaet går symbiotisk op i handlingen.”
Lars Andreassen, Højskolerne

“Det er imponerende, hvordan Boserup Skov kan skrive så levende og fastholde spændingen så suverænt, når han samtidig har så meget information, han skal have rigtigt placeret”
Kristeligt Dagblad

“Endnu et rigtigt fint bind i serien, der endnu en gang udmærker sig ved at servere brugbar faglig viden.”
Lektørudtalelse

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *